Begraver Bibel i fundamentet

Den nye Chick-fil-A er næsten færdigbygget.

Chick-fil-A er ikke bare USA’s største fastfood-restaurant, det er også en kæde, som bygger på tydelige, kristne værdier. Faktisk er ejerne af den nye franchise så troende, at de sørgede for, at der blev lagt en bibel i fundamentet på den nyeste restaurant!

Restauranten ligger i Marshall, Texas. Det er i øvrigt i Texas, at de fleste af Chick-fil-A’s ligger. Der skulle efter sigende være over 450 i Texas ud af de i alt 2773 restauranter i hele USA.

Franchise-ejerne, David og Holley Snow, insisterede på, at der blev begravet en åben bibel i fundamentet:

– Da den første beton blev støbt på restaurantpladsen, var det vigtigt for os, at en bibel blev lagt i fundamentet til Chick-fil-A Marshall. Vi åbnede Bibelen på Josva 1:9 – et vers, der har været tæt på vores operatør og hans familie gennem alle deres bestræbelser: ’Har jeg ikke befalet dig? Vær stærk og modig. Vær ikke bange; bliv ikke modløs, for Herren din Gud vil være med dig, hvor end du går,’ lyder skriftstedet. Opslaget er dog senere blevet taget ned fra Chick-fil-A’s Facebook-side af ukendte grunde.

Snow-familien med deres nyfødte lille pige.

Nyfødt med Downs syndrom og hjerteproblemer

Parrets 4-årige søn lagde Bibelen ned i fundamentet. Og i oktober kom endnu et barn til verden, selvom hun dog stadig er på hospitalet med komplikationer. Nyfødte Wynter blev født med Downs syndrom, en medfødt hjertefejl og en esophageal defekt.
Hun fik sin første operation tre dage gammel og forventes at gennemgå flere operationer.

Forældrene ser, trods problemerne, Guds hånd i det:

– Vi tror fuldt og fast på, at Gud har tænkt på og designet vores Wyn unikt, præcis som han ville have hende her på jorden – i hans billede, skrev Holley Snow i et Facebook-opslag.

– Wynter er et svar på utallige bønner, en datter af kongen og et absolut mirakel – i modsætning til noget, vi nogensinde har været vidne til på denne jord.

– Vi opkaldte hende efter Rhea F. Miller, kvinden, der skrev, ’I’d Rather Have Jesus’ – en sang, jeg ikke kunne få ud af mit hoved, lang tid før vi fik noget at vide om vores pige, tilføjede hun.

– Vi besluttede tidligt, at vi hellere ville have, at vores børn havde Jesus, end noget andet, som denne verden siger er ’normalt’, slutter hun.

Chick-fil-A adskiller sig i øvrigt fra andre fastfood-restauranter ved at have butikkerne lukkede om søndagen for at give medarbejderne mulighed for at ”holde sabatten hellig”.