Emils kæreste fik en abort imod hans ønske: ’Det er det mest smertefulde i mit liv’

28-årige Emil var i en periode kæreste med en kvinde, der ligesom ham var ret ny som kristen. Da hun blev gravid, følte han skyld og skam, fordi de havde haft sex uden at være gift. Men langt større blev smerten, da kæresten valgte at få en abort mod hans ønske.

Foto: Shutterstock / Digito_Pitoresco

”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.”

Dette vers fra Romerbrevets kapitel 8 er et af de citater fra Bibelen, som Emil holder mest af. Det minder ham om, at selv det smertefulde og det, som man siden ser på med fortrydelse, kan forvandles til noget godt. Dyrekøbte erfaringer kan være med til at give større kundskab og livsvisdom og kan være en hjælp til med tiden at leve mere i overensstemmelse med Guds vilje, mener han. Derfor er det også et vers, han drager frem, når han skal forklare, hvordan han i dag har det med, at hans daværende kæreste for et par år siden fik en abort.

”Da vi mødte hinanden, var jeg ret ny som kristen, og det var hun også, og i dag kan jeg se, at vores forhold på mange måder var syndigt. Vi behandlede ikke hinanden så godt, som vi burde, og der skete også det, at vi faldt i synd sammen ved at have sex uden at være gift. På den måde var graviditeten en konsekvens af, at vi gjorde noget, der var forkert, og det gjorde det hele meget kaotisk for mig, både følelsesmæssigt og åndeligt,” siger Emil.

Vi må stole på Gud

Kæresten havde et barn fra et tidligere forhold, og i forbindelse med fødslen af dette barn havde hun fået en depression. Derfor var der for hende en del frygt og angst knyttet til tanken om igen at være gravid og føde. Det forstod Emil godt, og graviditeten fyldte ham også med skam og skyld, fordi han var begyndt at indse, at deres relation ikke var, som han mente, at den burde være. Alligevel ønskede han, at hans kæreste skulle gennemføre graviditeten.

”Jeg var allerede dengang af den overbevisning, at man som kristen ikke bør få en abort, for hvem er vi, at vi gør os til dommere over liv og død. Vi har ikke ret til at slå et menneske ihjel, uanset om vi frygter for, om det lille menneske vil få et godt liv eller ej. Vi må stole på, at Gud sørger for sine skabninger,” siger Emil. I første omgang nævnte kæresten ikke, at hun ville have en abort. Men efter noget tid fortalte hun ham, at det var det, hun ønskede.

Emil blev vred og frustreret og forsøgte at argumentere imod. De var sammen til en scanning, hvor Emil så det lille liv i sin kærestes mave, som han allerede følte sig knyttet til og fandt et navn til. Men kort efter fik kæresten foretaget en abort, uden at Emil vidste det. Han fik beskeden over telefon.

”Jeg tror, at hun tog beslutningen, efter at hun havde talt med nogle venner og veninder, som mente, at en abort var det rigtige. Det er jo almindeligt at tænke, at abort er en løsning, hvis man står i en vanskelig situation, og hun brugte også et argument som ”det er jo min krop”, som er meget udbredt. Det er jo også rigtigt, men det gør ikke en abort mere rigtig,” siger Emil.

Baby-kristen og nem at føre på vildspor

Han fortæller, at den næste periode var meget svær for ham. Han følte skam og skyld og begyndte at tænke, at det var Djævelen, der havde lokket ham til at gå ind i en relation og være i et kæresteforhold og have sex, selv om han egentlig mente, at det var forkert. ”Jeg var baby-kristen og havde ikke meget kendskab til Guds ord. Derfor var jeg også nem at føre på vildspor.” Da han fik besked om aborten, blev han ramt af frygt, men også af vrede.

”Jeg ville gerne tilgive, men jeg mærkede en kæmpe indre spittelse af sorg og vrede, skyld og skam,” siger han. I lang tid var det meget smertefuldt for Emil blot at tænke på aborten, men med tiden er det blevet muligt for ham at sige højt, hvad der er sket. ”Nu er der gået et par år, og jeg kan tale om det uden at være ved at bryde sammen. Gud har helet mig og helbredt mig,” siger han. Han er trist ved tanken om, hvor mange aborter der bliver gennemført, fordi mennesker ikke stoler på Guds vilje og omsorg.

”I sidste ende må vi overgive vores liv til Jesus og stole på, at vi får, hvad vi har behov for. Selv når situationen i en familie ser svær ud, er det ikke noget argumenet for at tage et liv. Djævelen vil forsøge at bruge ens tvivl og frygt og give en vantro tanker om fremtiden, og derfor kræver det tillid til Gud at leve efter hans vilje,” siger han. Emil finder i dag trøst i at stole på ordene fra Paulus’ brev til romerne om, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud.

”Jeg har lært noget af alt det, der skete. Synd avler synd. Graviditeten var et resultat af, at min kæreste og jeg ikke levede i et ordentligt forhold, og så endte det med en stor synd. Det har været den hårdeste og mest smertefulde læring i mit liv, men det har hjulpet mig til at indse, at jeg må give mit liv helt til Gud,” siger Emil.

Emils fulde navn er redaktionen bekendt.