Matt Sorger kommer til København og Kolding

I dagene fra den 20. – 25. september får Danmark for tredje gang besøg af den unge amerikanske vækkelsesprædikant, Matt Sorger. Han taler med profetisk inspiration og bærer et åndsnærvær med sig, som skaber en sult i mennesker efter mere af Guds nærvær i deres liv. Kun 32 år gammel har Matt Sorger allerede oplevet, hvordan dørene har åbnet sig for ham rundt om i verden og givet ham mulighed for at tale til større forsamlinger. Danmark har fået en særlig plads i hans hjerte. Derfor vender han nu tilbage for tredje gang. De første, der får muligheden for at møde ham, bliver københavnerne. Her gæster Matt Sorger Københavns Bibeltræningscenter (KBC) fra den 20. – 22. september. Fra søndag aften den 23. september kommer han til Kolding, hvor han taler i Apostolsk kirke. Mandag og tirsdag underviser han om eftermiddagen i Kolding Kirke Center og taler også her på møder om aftenen.
Schwartz