Retræte med Indre Mission og Luthersk Mission i februar 2027

Endnu engang er der mulighed for at komme på retræte i det syddanske på Sundeved Centret ved Sønderborg med undervisning, gudstjenester og mulighed for fordybelse til åndelig fornyelse.
I år er emnet ’Bøn og relation’. Ud fra forskellige evangelietekster vil vi i år se på, hvordan bøn er en gave i forhold til vores relation til Gud. Det gælder både, når livet føles let, og når det føles svært.
Retræte i fastetiden
Retræten ligger i fastetiden fra onsdag den 24. februar kl. 17.00 til søndag den 28. februar kl. 13.00, 2027. Meget af retræten vil foregå i stilhed med indlagt sparringssamtale. Ud over to gudstjenester (onsdag og søndag formiddag) vil programmet bestå af undervisning, og tidebønner, som rammer dagene ind i bøn. Der vil desuden være forskellige aktiviteter, som sætter fokus på emnet.
Indkvartering foregår enten på enkeltværelse eller i medbragt telt/campingvogn på centrets campingplads. Der er fuld forplejning under hele retræten. Der arrangeres kørsel til og fra togstationen i Gråsten.


