Vil gøre det lettere for jøder at vende hjem
ISRAEL – En ny interessegruppe i Knesset håber at gøre det lettere for jøder i landflygtighed at vende hjem til Israel.En gruppe i det israelske parlament Knesset mener, at det i lang tid har det været unødig svært for jøder i Vesten at vende tilbage til Israel. Nu vil interessegruppen Aliya fra Vesten med Gilead Erdan(Likud) og Yoel Hasson(Kadima) i spidsen arbejde for at det bliver lettere, skriver bladet Et ord fra Jerusalem.
– Alle mulige ting kan blive begravet i bureaukrati, og bureaukrater løber hurtigere, når der er knessetmedlemmer involveret, siger Gilead Erdan.
De mener, at der bør gøres alt, hvad man kan, for at opmuntre vestlige jøder til at bosætte sig i landet.
– Hvis vi vil bede folk fra Vesten om at flytte til Israel, må vi fortælle dem, hvordan det kan lade sig gøre, hvordan de kan finde et arbejde og et hjem. Vi må vise dem, hvordan vi gør Israel mere attraktivt for dem, siger Yoel Hasson.
-mibo