Muslimer foretrækker kristne spejdere
Muslimske forældre synes godt om værdierne i
kristen spejderklub i København.FDF Mariendal ligger i hjertet af København, og her tropper børn op til FDF-møde – børn, som har en anden trosretning end den kristne. Som fx en tyrkisk dreng med muslimsk baggrund.Spejderleder Kim Bebe fortalte moren om FDFs formål, og at kristen forkyndelse er en fast del af møderne. Nogle gange i form af en sang og Fader Vor, mens der andre gange gås i dybden med det kristne budskab.
– Moren accepterede det fuldstændig. Hun ville hellere have, at drengen tilhørte et kristent fællesskab med et sæt værdier, som hun kunne forholde sig til, end at han tilhørte et fællesskab uden værdier, fortæller Kim Bebe.
i forkyndelsen
Holdningen i FDF Mariendal er, at er man medlem af kredsen, tager man også del i forkyndelsen.
I Mariendal kan man også finde to hinduistiske medlemmer. Valget var faldet på FDF, fordi det er en kristen organisation.
– Forkyndelsen er en del af FDF, og det skal alle acceptere og forholde sig til. Kan man ikke det, er man jo nok i det forkerte forbund, siger Kim Bebe til bladet FDF-lederen.
/sl