Talentfuld troende topscorer

Vejle Boldklubs topscorer, Eduardo Delani, giver Jesus æren for sin succesfulde karriere som fodboldspiller. Eduardo Delani er ny topscorer for VB og den eneste spiller hos oprykkerne fra Vejle, der har scoret mere end ét mål i denne sæson.

Eduardo med den iøjnefaldende undertrøje, der første gang blev blev luftet, da VB i juni besejrede Lolland Falster Alliancen med 5-1. Eduardo scorede to mål.
Øverst fra Vejle Amts Folkeblad, da Eduardo blev holdets topscorer den 19. oktober i år.

Den driblestærke angriber har netop forlænget sin kontrakt med yderligere to år og er vant til de lokale supporteres hyldest. Selv ønsker den succesfulde spiller at give opmærksomheden videre til Gud.
Ofte bærer han under spillertrøjen sin hvide bluse med navnet på sin egen helt, Jesus. Det hænder også, han efter kampen tager den rød-hvide trøje af og deler sin tro med publikum. ”Jesus mit liv”, står der foran på dansk og bagpå på engelsk.
– For mig er det fantastisk at spille fodbold, og jeg giver mig 100 procent. Men det er ikke hele mit liv. Jesus er vigtigere for mig end fodbold.
Ordene kommer roligt og velovervejet fra den 26-årige brasilianer, der sammen med sin kone og seksårige søn har været vejlenser i godt et år.

Eduardo, der er fætter til A C Milan-spilleren, Kaká, lægger ikke skjul på, at han er ambitiøs og gerne følger efter sin fætter til verdens topklubber. Men skulle det ikke lykkes, falder hans tilværelse ikke sammen.
– Hvis VB skulle opsige min kontrakt, er mit liv ikke forbi. Førstepladsen i mit liv har jeg givet til Jesus, erklærer Eduardo, der er overbevist om, at Jesus har banet vejen for hans hidtidige karriere på grønsværen.
En karriere, der inden ankomsten til Vejle har budt på både nedture og opture.

Eduardo flyttede allerede som 14-årig hjemefra for at spille sig op gennem de brasilianske fodboldrækker.
Med flere brasilianske klubber på visitkortet skrev han for fire år siden kontrakt med den svenske topklub Halmstads BK.
Efter 18 kampe for klubben, der har flere svenske mesterskaber bag sig, blev Eduardo imidlertid ramt af en øjensygdom og måtte returnere til Brasilien.
Den oplevelse satte tilværelsen i perspektiv for den målfarlige spiller, der for at forsørge sin familie en tid måtte leve som gadesælger i Brasiliens hovedstad, Brasilia.
– Jeg spillede stadig fodbold og havde i en periode kontrakt med Clube de Regatas Brasil, men i Brasilien kan man desværre ikke være sikker på, at lønnen kommer til udbetaling, fortæller Eduardo, der i fire måneder var uden job og i stedet solgte chokolade på gaden.
Chokoladen blev produceret af hans kone i deres hjem. Hun havde tidligere arbejdet på en chokoladefabrik. Det sikrede dem brød på bordet, indtil der pludselige igen var bud efter brasilianeren i skandinavisk fodbold.

Det var VB, der havde hørt om det hjemvendte talent og i juli 2007 tilbød ham et par ugers prøvetræning.
Eduardo greb chancen og sagde ja. Direkte fra Brasilias gader var han pludselig en del af VB’s trup i en kamp mod Esbjerg FB. I fire måneder havde han ikke rørt en bold og var langt fra i topform.
At det lykkedes for Eduardo at spille alle 90 minutter af kampen, ser han som et mirakel.
– Aftenen forinden talte jeg med min kone i telefonen, og hun sagde, jeg skulle huske at bede til Jesus, husker han og smiler bredt. Bønnen blev nemlig hørt, og Eduardo kunne kort efter sætte sit navn på en kontrakt med VB.

Bøn indgår naturligt i Eduardos hverdag. I Brasilia kom han i kirken flere gange om ugen. Den dimension savner han.
Som engelsktalende synes han, det er svært at finde rundt i det danske kirkelandskab. Kirkegangen foregår derfor hjemme i stuen via internettet. Her har hr. og fru Delani mulighed for at overvære transmissioner fra deres hjemkirke.
– Vi er ikke religiøse, så vores liv med Gud er ikke afhængigt af en kirkebygning.
Vi kan bede til ham når som helst uden at have et bestemt tidspunkt, forklarer Eduardo, der dog ikke lægger skjul på, at han savner det åndelige fællesskab.
– I Brasilien mødte vi dagligt andre fra kirken. Den støtte og opmuntring, det giver, savner vi selvfølgelig, erkender Eduardo, der dog har overskud til selv at formidle sin tro til andre fra faciliteterne i Nørreskoven i Vejle.
– Jeg er ikke bare her i Vejle for at spille fodbold. Min tro på Jesus og min profession som fodboldspiller er min måde at virke på, slutter han.