Kontroversiel prædikant i Københavns Kulturcenter
Søndag d. 22. marts byder Københavns Kulturcenter på Nørrebro velkommen til Ulf Ekman, en af de mest kendte og kontroversielle nordiske kirkeledere.- Ulf Ekman er kendt som en trosfornyende, udfordrende og nyskabende kirkeleder, udtaler Mikael Wandt Laursen fra Københavns Kulturcenter. – Ulf Ekman var tidligere kendt som en meget kontroversiel trosforkynder, som er blevet kritiseret af de øvrige kirkesamfund. – Men med alderen er der også kommet en modenhed og en anerkendelse af, hvor man gik over stregen. Denne modenhed har dog på ingen måde fjernet trosfriskheden, fornyelsen og udfordringen, tilføjer Laursen.
Ulf Ekman grundlagde Livets Ord kirken i Uppsala i 1983. Bevægelsen voksede hurtigt til 10.000 medlemmer i Sverige alene og er i dag spredt ud over hele verden. Især i det tidligere Sovjetunionen har Livets Ord med Ulf Ekman i spidsen været meget ivrige spredere det kristne budskab.
Kirken i Københavns Kulturcenter på Drejervej 15 inviterer til gudstjeneste med Ekman søndag den 22. februar kl. 10 og 15, samt åben lederundervisning kl. 13.