Gospelkor medvirkede i DR
Onsdag den 12. august 2009 åbner dørene i Kirkeladen ved Græse kirke op til en ny, udfordrende sæson. Koret fra Frederikssund-området får et travlt efterår med mere end 10 gospelgudstjenester, koncerter og STOMP-gospelworkshop med musik og rytmer på programmet. Korets nye dirigent Monica Brink har store ambitioner for koret.
– Selv om Græse Gospelkor er et amatørkor der er åbent for alle, så kan og vil vi levere en vare, der gør os til et attraktivt tilbud både for kormedlemmer og publikum.
Græse Gospelkor har eksisteret siden 1994 og har bl.a. medvirket ved 2 gudstjenester i DR-kirken i 2006.