Hvad betyder det alt sammen?

Hvorfor begynder tidsregningen ikke fra Jesu død og opstandelse? Hvorfor er Jesu fødsel så vigtig, bortset fra, at Jesus – rent logistisk set – måtte til jorden, for at kunne ende på korset 33 år senere?”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden…” Sådan begynder fortællingen om Jesu fødsel med engle, hyrder og de vise mænd… Det er alt sammen meget godt, men hvad betyder det egentlig?
Fødslen af Jesus var begyndelsen på opfyldelsen af mange profetier om den ventede Frelser. Det hele var planlagt af Gud, og nu kom Messias altså til verden for at sone verdens synd. Og her skete det fantastiske mysterium: Skaberen blev ét med skabelsen. Han, som havde skabt universet, blev selv en del af skabelsen! Jesus Kristus blev et menneske.

Jesus var 100 % Gud, men han var samtidig også 100 % menneske! Dvs. at han havde de samme begrænsninger som mennesker: han blev både træt og sulten, og måtte selv gå fra by til by. Jesus stod over for alle den samme slags problemstillinger, som vi møder i dag. Derfor kan han vise os, hvordan vi skal leve – fordi han ved, hvad han snakker om.

Det som kendetegner ”Hjerternes fest” er især egenskaber som godhed, gavmildhed og barmhjertighed. I julen forsøger vi at være gode ved hinanden, vi giver hinanden gaver, og vi giver til dem, som intet har og til dem, som har det svært. Er det ikke interessant, at disse egenskaber reflekterer, hvem Jesus selv er? Det er næppe noget tilfælde. For julen er jo Jesu egen fest, nemlig hans fødselsdag.

På engelsk begynder nogle at skrive ”Xmas” i stedet for ”Christmas”. Det er fordi, man vil fjerne Kristus (”Christ”) fra ordet, forklarede en amerikansk ven mig for nogle år siden.
Men julen er og bliver ’festen for Jesus’. Det er nemlig ham, vi fejrer. Spørgsmålet er så: Hvordan kan vi bedst fejre Jesus?