Dugfrisk programavis om Danske Kirkedage
Under temaet Himmel og jord i bevægelse præsenterer Danske Kirkedage 2010 nu deres program for fire dages inspirerende kirkefestival i Viborg omkring Kristi Himmelfart. Det bliver et arrangement med gudstjenester, foredrag, workshops og oplevelser fra morgen til midnat.
Under overskriften Himmel og jord i bevægelse bydes der programmæssigt på tre spor, nemlig med: spiritualitet og tro i bevægelse, kirke i bevægelse og verden i bevægelse.
Der vil på festivalen bl.a. blive mulighed for at møde Søren Gade, Pernille Vigsø Bagge, Katrine Lilleør, Mickey Gjerris og Clement Kjærsgaard.
Og på musiksiden er der koncerter med Sigurd Barrett, Ars Nova, Vindens vej, U2-orkester i Viborg Domkirke og mange flere.