Babyer kender forskel på godt og ondt

Sandsynligvis fødes mennesker med en fornemmelse for moral, og de er programmeret til at tro på Gud.Det er psykologiprofessor Paul Bloom fra Yale University, som vover denne påstand.
Han mener, at mennesket allerede fra et vældig tidligt livsstadie har en elementær sans for godt og ondt. Dermed modsiger han flere hundrede års opfattelse af, at mennesket tillærer sig disse aspekter gennem livet, og at mennesket er født som ”en blank tavle”, der formes af forældre og de erfaringer, personen gør sig.

Baseret på babyers øjenbevægelser

Bloom har lavet flere studier af babyers reaktionsmønstre og psyke.
Et af aspekterne han har baseret sine forsøg på, er børns øjenbevægelser, siden børnene ikke har sprog at ytre sig med.
De forsøg han har foretaget, er enkle dukkespil. Babyerne smiler og klapper, når de ser gode karakterer, men rynker panden og ryster på hovedet, når de slemme kommer. Derfor mener Bloom, at babyernes reaktioner er instinktive.

Forprogrammeret til at tro på Gud

En anden påstand fra forskere i psykologi, heriblandt Paul Bloom, går ud på, at den menneskelige hjerne er forprogrammeret til at tro på højere magter.
Bevismaterialet for dette bygger på studier af babyer og børn, som viser, at hjernen er programmeret til at tænke på ånden som noget uafhængigt af kroppen. På den måde får mennesket mulighed for at tro på det åndelige og det overnaturlige, mener forskerne.
KPK/John