Efterskole med transportservice

Løgumkloster Efterskole har indført en transportordning for at vise, at selvom skolen er placeret i det fjerneste hjørne af landet, er den alligevel ikke langt væk.I forbindelse med ferier og enkelte forlængede weekender kører der således en bus mellem skolen og Københavns Hovedbanegård med et enkelt stop i Odense.
– Med denne fleksible ordning ønsker vi at skabe tryghed og mindske rejsetiden for eleverne, siger forstander Ivan Jakobsen til dlm.dk.