21 præster suspenderet i USA
MISTANKE: 21 katolske præster fra Philadelphia i USA er blevet suspenderet i sidste uge på grund af mistanke om sexmisbrug af mindreårige og anden upassende opførsel over for børn.
Suspensionen kommer, efter at en anklagejury har undersøgt en række anklager mod præster i området. Rapporten fra juryen fortæller, at helt op til 37 præster stadig er i embedet på trods af troværdige anklager mod dem. Af de 37 er de 21 nu suspenderet, og tre andre var allerede suspenderet på grund af detaljerede beskyldninger mod dem i anklagejuryens rapport. Tre andre er ikke længere aktive præster, og to er ikke længere tilknyttet Philadelphia ærkestift.
Philadelphias ærkebiskop, 75-årige Justin Rigal, siger, at suspensionen er en midlertidig løsning, mens anklagerne undersøges til bunds. Han undskyldte også for præsternes gerninger og udtrykte sin medfølelse for ofrene.