Alle sogne skal undervise minikonfirmander
Konfirmand-undervisning af de 10-11-årige skal nu være obligatorisk i alle danske sogne. Det foreslår biskoppernes arbejdsgruppe i en ny rapport om dåbsoplæring.
Begrundelsen er, at undervisningen af de såkaldte minikonfirmander anses som en af folkekirkens største successer i nyere tid. Ordningen har siden 1994 bredt sig til 75 pct. af de danske sogne med en gennemsnitlig deltagelse i en årgang på 40 pct. Det skriver folkekirken.dk.
Formand for arbejdsgruppen, biskop Elisabeth Dons Christensen, udtaler til Kristeligt Dagblad at ingen sogne slipper for at have et tilbud til børn og unge.