Global rundspørge: Sekularisering er største udfordring
Over 2000 kirkelige ledere svarede på sidste års Lausannekonference på, hvad de så som den største trussel mod kristenheden.
I en verden, hvor sammenstød mellem islam og kristendom igen og igen er tydelige, så verdens kirkeledere dog sekularisering som et større problem. Kirkeledere i Afrika og Mellemøsten havde dog generelt større udfordringer i forhold til islam end i forhold til det sekulariserede samfund.
– For at se det i sammenhæng, betyder det ikke, at Islam ikke er en trussel, men blot at sekulariseringen og dens handlemønstrer er en så meget større udfordring, forklarer Louis Lugo, som stod for undersøgelsen.
Lausanne samlede over 4000 kirkeleder fra 197 forskellige lande og over halvdelen af dem besvarede spørgeskemaet.