Børn overnatter i kirke
Børnekirken i Aarhus Valgmenighed inviterer de 4-7årige til at komme fredag aften og overnatte til lørdag.
Det sker for at styrke børnenes relationer.
– Med en overnatning er der mulighed for at knytte bånd på en anden måde, end man kan nå på 45 minutter under en gudstjeneste. Og så styrker det børnenes ejerskab til kirken, fortæller Sarah Dahlmann til OaseMagasinet. Hun leder børne- og ungearbejdet i Aarhus Valgmenighed.
Hun oplyser til Udfordringen, at der også er forældre med ved overnatningen:
– Flere af de mindste børn er mere trygge, hvis en forælder er med. Men ellers er de voksne primært ledere. Og flere af dem er også forældre til børnene, siger Sara Dahlmann.