Værdikamp i USA: Høns mod homofile

Den amerikanske fast-food kæde Chick-fil-A blev boykottet af homofile aktivister på grund af direktørens udtalelser om ægteskabet. Men nu bakker kristne op om kæden.
– Et ægtepar spiste høns morgen, middag og aften i Chick-fil-A. Og nu har de snart kun suppe tilbage, fortæller en kunde.
De 1.608 Chick-fil-A restauranter har ellers oplevet stor mediehetz, siden homofile i juli opfordrede til boykot af kæden.

Støttespisning

Den tidligere præsident-kandidat og guvernør i Arkansas, Mike Huckabee, fik ideen til en ‘støttedag’ for fastfood-kæden, som er offer for ‘økonomisk tyranni’. Mange borgmestre siger, at de vil forbyde Chick-fil-A at åbne nye forretninger inden for deres bygrænser.
– Men hvem giver dem ret til det? spørger Huckabee.
Mod-aktionen fik titusinder til at strømme til kædens restauranter for at støtte firmaets direktør.
Huckabee er kritisk over for tendensen til, at man rutinemæssigt boykotter et firma, fordi man er uenig med ledelsens udtalelser eller handlinger.
Både Cathy og Chick-fil-A har støttet kristne organisationer med traditionelle værdier. Men ledere fra Starbucks, Amazon og Apple har støttet homofile grupper. For Huckabee giver det ingen mening :
– Jeg drikker stadig Starbucks kaffe, jeg bruger min Iphone og Ipad, og jeg bestiller ting fra Amazon, siger han. Jeg køber ikke deres politik, jeg køber deres produkter.
Over 21 millioner mennesker har fulgt sagen på Facebook, siden Huckabees aktion startede forrige uge. Men han har ikke selv haft kontakt med selskabet eller Dan Cathy. – Folk skal ikke tro, at det er andet og mere end en græsrodsaktion, siger han.
– Det er hykleriet og fanatismen over for kristne, som får folk til at støtte kæden. Hvis man kan lukke munden på Dan Cathy, og borgmestrene kan hindre kæden i at udvide, hvad bliver da det næste? spørger Huckabee.