Pirateri på årsmøde
Sømandsmissionen inviterer til årsmøde på Børkop Højskole den 1. og 2. september. Et af foredragene handler om pirateri.
Foredraget tager udgangspunkt i virkeligheden for søfarende i Østafrika, hvor somaliske pirater hærger og tager gidsler fra de store containerskibe. Niels Mathiesen fra Rederiet Clipper vil fortælle om emnet Fra kapring til frigivelse.
Årsmødets tema er I samme båd og vil svare på spørgsmålet: Er Gud virkelig med os i svære dage?
Årsmødet slutter med en gudstjeneste på Vejle Havn søndag den 2. september.
/sl