Professor fortsætter karriere på Ærø
Professor Viggo Mortensen er gået på pension, men kan ikke lade være med at undervise
Ovre på Ærø kommer en mand kørende i sin gamle røde Massey Ferguson traktor. Det er professor emeritus Viggo Mortensen, der er på vej til konference på Hotel Ærø i Marstal. Her skal han forklare Ærøboerne om multireligiøs filosofi.
Sådan kunne en historie om Viggo Mortensen lyde. For professoren har anskaffet sig et landsted på Ærø og fortsætter nu – efter 50 års teologisk karriere en omfattende foredragsvirksomhed til glæde for lokalsamfundet.
For også Ærøboernes intellekt skal udfordres. Det har man taget godt imod i lokalsamfundet, hvor professoren planlægger kurser og forelæsninger sammen med flere lokale aktører, bl.a. menighedsrådene.
Men, jeg har da også selv budt mig til. Jeg skal have et kursus i Marstal om samtidsreligion som udfordring til kristendommen, fortæller Viggo Mortensen, der indtil februar var leder for Center for multireligiøse studier på Århus Universitet.
– Jeg kunne begynde at ro havkajak eller gå Caminoen; folk, der går på pension, gør de særeste ting. Men jeg har købt et lille landsted, som kræver temmelig meget fysisk arbejde. Derudover vil jeg gøre det, jeg allerbedst kan li´, og det er altså at læse, skrive og undervise, forklarer Viggo Mortensen.
Derfor ser efterårets kalender også ud nøjagtig som den plejer. Den er nemlig fyldt op med forelæsninger, kurser og konferencer.
For Viggo Mortensen trænger bestemt ikke til at slappe af
Lisbeth Bitsch og Svend Løbner