Kristen død i fangehul i Eritrea

Den 31-årige Adris Ali Mohammed sad i to år fængslet i et ilt-fattigt fangehul. Han led af svær malaria, men blev nægtet lægehjælp, oplyser Åbne Døre.
For to år siden blev det eritreanske politi klar over, at muslimen Adris var blevet kristen. Han blev derfor fængslet i Aderset Military Camp, hvor han blev udsat for hård militær afstraffelse og mange dødstrusler, der skulle få ham til at opgive sin kristne tro. Men ’han mødte modigt sin død og gik hjem til sin frelser Jesus Kristus…’ fortæller en kristen kontakt til Åbne Døre.
Det menes, at omkring 100 af fangerne i Aderset Military Camp i det vestlige Eritrea er fængslet på grund af deres kristne tro.
Bodil