Syriske flygtninge lider under vinterens snestorm og kulde

Snestormen over Mellemøsten skaber store problemer for syriske flygtninge, som bor i telte i Syrien og Libanon.  Foto: Folkekirkens Nødhjælp.
Snestormen over Mellemøsten skaber store problemer for syriske flygtninge, som bor i telte i Syrien og Libanon.
Foto: Folkekirkens Nødhjælp.

Millioner af syriske flygtninge mangler tæpper og varmeovne under kulden, som startede med en snestorm midt i december. FN kalder situationen ekstremt bekymrende.
Sneen gør ondt værre for flygtningene i Libanon, skriver Folkekirkens Nødhjælp. Vinteren kom for alvor til Syrien og Libanon med en snestorm midt i december. Minusgraderne skaber nu for alvor problemer for millioner af flygtninge og internt fordrevne i de to lande. En stor gruppe flygtninge bor i telte i det østlige Libanon. Teltene er yderst primitive, og derfor ikke bygget til at modstå kulden.
I de øvrige flygtningelejre i landet bor de fleste i lejligheder, men her er forholdene også dårlige, og de fleste værelser er hverken isolerede eller har vinduer.
Derfor skaber kulden et akut behov for tæpper, varmeovne og brændsel.
”Vi er ekstremt bekymrede for flygtningene denne vinter, som tegner til at blive meget barsk,” siger Dana Sleiman fra UNHCR til Associated Press.
Bodil