Ny bog om Lausanne- bevægelsens første 40 år

Knud Jørgensen præsenterer bogen om Lausanne-bevægelsen sammen med Lars og Margunn Serigstad Dahle.
Knud Jørgensen præsenterer bogen om Lausanne-bevægelsen sammen med Lars og Margunn Serigstad Dahle.

Siden 1974 har Lausanne-bevægelsen inspireret til evangelisering og mission verden over. Nu er der udkommet en engelsksproget bog om de første 40 år, skriver KPK.
Bogen «The Lausanne Movement – A Range of Perspectives» er redigeret af Margunn Serigstad Dahle, Lars Dahle og Knud Jørgensen. Over 30 personer fra forskellige dele af verden har bidraget med artikler til bogen, som er på cirka 500 sider.
Lausanne-bevægelsens ’far’, evangelisten Billy Graham, havde fire mål: at sætte klassisk kristendom på dagsordenen, at nå alle mennesker med evangeliet, at finde en balance mellem evangelisering og socialt engagement, og at skabe et globalt fællesskab af evangelikale ledere verden over.
– Lausanne-bevægelsen er nærmest en slags internationalt netværk, siger dansk-fødte Knud Jørgensen, som selv var til stede på konferencen i Lausanne i 1974. Han var i sin tid med til at skrive under på Lausanne-pagten.
Jørgensen mener, at bevægelsen bl.a. har præget synet på mission i Kirkernes Verdensråd.
Bodil