Boko Haram kidnapper ministerfrue

Den muslimske terrororganisation Boko Haram bortførte søndag vicepremierministerens hustru og en lokal bykonge og dræbte seks.

Det skete i Kolafata, som ligger nær Mora syd for Waza-parken i det nordlige Cameroun nær grænsen til Nigeria, hvor Boko Haram gennem de senste år har myrdet to tusinde kristne, især ved bombninger af kirker.
Det er også her i det nordlige Cameroun, at Udfordringen støtter det kristne mindretals radioarbejde og kampagner.
Imidlertid er de bortførte denne gang også muslimer, som arbejder sammen med den overvejende kristne regering. Bortførelsen kan derfor få flere lokale muslimer til at opgive sympatien for Boko Haram.
Den muslimske regering i Tchad er blevet beskyldt for at støtte terroren, og præsident Idriss Déby har fyret sin nevø Abbas Mahamat Tolli fra regeringen, fordi han var ”anklaget for at finansiere Boko Haram”.
Henri.