Behov for børne-hospicer
Hospice Forum Danmark var til møde med Folketingets Sundhedsudvalg den 30. september, hvor Tove Videbæk talte for oprettelsen af børne-hospicer.
Ifølge Sundhedsstyrelsen dør 400 børn i Danmark om året. 20 procent af disse dør af kræft. Resten – altså 80 procent – dør af mange andre uhelbredelige sygdomme.
– Vi skylder alle børnene, ikke blot kræft-børnene, at give dem gode tilbud om lindring. Og deres pårørende mulighed for aflastning og støtte, siger Tove Videbæk og tilføjer, at flere partier allerede bakker op om forslaget. Hun satser på at få børnehospicer på finansloven for 2015.