Verdenspræsident på dansk lynvisit
Et besøg hos de skandinaviske afdelinger af KFUM og KFUK bragte i denne uge KFUKs verdenspræsident Monica Zetzsche på et kort ophold i Danmark.
Mandag morgen besøgte argentineren KFUM og KFUKs landskontor i København, og derefter gik turen til Århus, hvor hun blandt andet mødte en gruppe aktive frivillige og besøgte KFUKs sociale arbejde.
Monica Zetzsche blev valgt som præsident for KFUK i 2003, men har i hjemlandet Argentina været formand for KFUK siden 1977 og har desuden sit eget firma.
Verdenspræsidenten er uddannet civilingeniør, men hun holder fast i, at den bedste lederuddannelse, hun har fået er gennem KFUK.
Danmarksturneen sluttede onsdag, hvor Monica Zetzsche rejste videre til Sverige.
– ole