Grundlovsmøde på Diakonhøjskolen
Der vil være både foredrag, Cohen-musik og tale ved biskop Henrik Stubkjær om formiddagen den 5. juni.
Efter formiddagskaffen vil adjunkt, ph.d. Lasse Laustsen, Aarhus Universitet, holde foredrag om: ”Hvad baserer vælgerne deres politiske valg og holdninger på?”
Herefter vil sognepræst Peter Danielsen synge Leonard Cohen sange. Kl. 12.00 er der fællessang, og biskop Henrik Stubkjær holder grundlovstale. Grundlovsmødet slutter med frokost kl. 13.00. Om eftermiddagen er der sportsdag og sommerfest for alle Diakonhøjskolens studerende.