Lang venteliste til legestue
SILKEBORG – Luthersk Missionsforenings (LM) legestue i Silkeborg er så populær, at der langt fra er plads til alle interesserede i missionshuset, som ellers lige er blevet udvidet.Legestuens leder Bente Madsen er ked af, at der ikke er plads til alle, men det er nødvendigt at begrænse antallet, hvis det skal være muligt at lave aktiviteter med børnene, siger hun til Avisen Tro & Mission.
Legestuen har plads til 15 voksne og børn, og der er 23 børn og voksne på venteliste. De fleste af deltagerne er ikke vant til at komme i nogen kirke, men forældrene lader sig tilsyneladende ikke skræmme af, at aktiviteterne foregår i missionshuset. Og bibelfortællinger er en fast del af programmet hver gang.
– De står jo ikke i kø, fordi der er bibelfortælling, men fordi der er legestue. Hvis de ville høre om Bibelen, så ville de komme i en menighed eller kirke. Men hos os hører de fortællinger fra Bibelen og må tage det til sig, de vil, siger lederen.
– ole