Sms-indmeldelse i Krifa Light
Kristelig Fagbevægelse tilbyder nu unge at melde sig ind ved at sende en sms.
Sms-indmeldelsen er en del af en markedsføringskampagne for Kristelig Fagbevægelses gratis ungdomsmedlemskab Krifa Light. Kampagnen startede mandag den 15. august og strækker sig over fire uger. Den er landsdækkende og henvender sig især til unge på handelsskoler, gymnasier og tekniske skoler.