Libanesiske kristne bakker op om Israel

– En sejr til Hizbollah vil svække den kristne befolkning i Libanon,
siger Said Ghattas, der er libanesisk kristen og bosat i Israel.- Nu har Hizbollah haft mange år til at forberede sig. De har udvalgt fanatikerne i Libanon, og de er blevet gode krigere, fordi de er så fanatiske.

Den kristne libaneser Said Ghattas støtter Israel i kampen mod Hizbollah

Det siger den tidligere officer i den sydlibanesiske hær, Said Ghattas. Han husker Hizbollah som dårlige soldater, da den sydlibanesiske hær kæmpede mod dem. Efter ”freden” i Sydlibanon. Men nu er det anderledes:
– Hizbollah har forberedt sin infrastruktur. Over hele landet har de opbygget lagre og bunkere, som går dybt ned. De regnede med, at Israel ville komme tilbage, ikke for at besætte landet, men for at kæmpe der.
Said Ghattas forklarer, at Israels hær går ind for at tage disse bunkere, som er forberedt af Hizbollah.

Siger tak til Israel

Og han står ikke alene med sin støtte til Israel. Flere libanesiske kristne organisationer har udtrykt, at de bakker op om aktionen mod Hizbollah. Det fremgår blandt andet af et åbent brev, som ”Lebanese Foundation for Peace” (LFP) har sendt til statsminister Ehud Olmert i Israel.
– Fra de millioner af libanesiske kristne, som er drevet bort fra deres hjem, lyder et: «Tak, Israel!».
– Vi råder dig til at slå hårdt ned mod Hizbollah og ødelægge deres infrastruktur for terror. Det er ikke bare Israel, som har fået nok af denne situation, men også majoriteten af stille libanesere i Libanon, som er trætte af Hizbollah, magtesløse og ude af stand til at gøre noget af frygt for hævnaktioner, hedder det i brevet.

Libanesere vil kæmpe

Medlemmerne i LFP skriver, at de er villige til at deltage i kampen på israelsk side.
– På vegne af tusinder af libanesere beder vi dig åbne portene til Ben-Gurion Lufthavn i Tel Aviv og tage imod tusinder af frivillige, som er rede til at bære våben for at befri deres hjemland fra fundamentalismen. Vi beder om din støtte og logistik for at vinde denne kamp og sammen nå målet: fred og sikkerhed for Libanon og Israel for vore fremtidige generationer, stod der i brevet, som var refereret i avisen Hamodia.

Vil ikke tilbage

Said Ghattas behøver ikke at flytte, hvis han skulle ønske at tilslutte sig kampen. Han bor allerede i Tiberias i Israel med sin familie.
– Men jeg drømmer ikke at rejse tilbage til Libanon, siger Ghattas, som er kristen maronit.