Hærværk?
En installation kaldes det, når noget bliver præsenteret som kunst – men ikke er det – og der er ingen grænser for, hvad der kan komme ind under dette forskruede begreb. Et særlig uhyggeligt eksempel er installationen på Historiska Museet i Stockholm. Når ytringsfriheden misbruges til at krænke andres følelser – i særdeleshed, når det drejer sig om hårdt ramte mennesker – er det åndeligt hærværk, som er langt alvorligere end hærværk på materielle ting, og dette må nødvendigvis få følger.
Jeg angrer intet. Jeg handlede efter mine følelser og kunne ikke have handlet anderledes, sagde den israelske ambassadør Zvi Mazel. Hvis der er nogen, der har grund til at angre noget, er det de to kunstnere, der står bag installationen. Den er ikke blot afstumpet og kynisk, men så ond, at det var med rette, den israelske ambassadør forlangte den fjernet, som den skamplet på museet, den er. Sker det ikke, har Sverige skandaliseret sig selv som et land, hvor ytringsfriheden er – uden ansvar.
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Århus C