For Danmarks børns skyld

I Folketinget er et flertal imod slagtning af drægtige køer af hensyn til kalven. Hvornår får vi et flertal imod den fri abort af hensyn til barnet. Har man medlidenhed med koens foster, hvorfor har man det så ikke med kvindens foster? Kære kristne venner, vil I være med til at bede om, at vi må få et folketing, som vil lovgive i overensstemmelse med Guds Ord. Lad os sammen bede om tilgivelse for alle de ufødte børn, vi dræber, og om tilgivelse for, at Danmark er oversvømmet af porno. Og lad os så sætte vores kryds ved Kristendemokraterne for at protestere imod forråelse og pengegridskhed, for hvordan kan vi ellers protestere.
Lad os også sammen bede Gud om at kalde kristne mennesker til at gå ind i politik, for vore efterkommeres skyld.

Jens Skov
Nollund Kirkevej 15
7200 Grindsted