Volontører på vej til Asien og Afrika

Danmission udsender 10 volontører i løbet af februar og marts til missions- og udviklingsarbejde i Afrika og Asien. Volontørerne tager aktiv del i arbejdet blandt nogle af områdernes mest udsatte mennesker. Marie Bech Houmaa Jørgensen fra Holstebro og Katrine Schøler Kristensen fra Hvide Sande skal i de kommende 6 måneder undervise på en kostskole i Sydindien.
Lonnie Grønbæk Sørensen og Karen Vibe, begge 20 år og studenter, rejser 4 mdr. til Filippinerne for at arbejde på en børneinstitution i bjergbyen Baguio.
Morten Wassmer, 28-årig stud.theol., København, skal i fire måneder undervise i engelsk på Tandlægefakultetet i Phnom Penh, Cambodja.
Anja Marie Nielsen, 20-årig student fra Vordingborg, rejser til Tanzania for at undervise på en døveskole i 3 mdr. Malene Muusholm, 22 år, og Anna Mølgaard Thaysen, 20 år, begge fra Sjællands Odde, rejser til Tanzania for at arbejde på børnehjem i 3 mdr. Janus Kannuberg, 23-årig pædagogstuderende fra Færøerne, skal 3 måneder i praktik i Karagwe stift, Tanzania.
Frans Søltoft Pedersen, 25-årig forstkandidat fra Bagsværd, rejser til Madagaskar i 7 måneder for at deltage i et projekt med dyrkning af jamsbønner