Sikkerhedsmuren

I TV-avisen kl. 12 den 18. marts fortalte Ole Sippel, at han godt kunne forstå, hvorfor terroristerne angreb Mount Lebanon Hotel i Bagdad. ”Det ligger fuldstændig åbent og ubeskyttet, uden vagter i modsætning til Palestine Hotel, hvor vi bor – her er høje betonmure og pigtråd.” udtalte Sippel.
Ole Sippel og andre udenlandske journalister i Bagdad skal nok finde ud af at beskytte sig bag en sikkerhedsmur! Og det er da også helt forståeligt. For hvem vil ikke det, når terroren er tæt inde på livet? Men hvordan kan det være, at journalister som Sippel og Co. slet ikke kan forstå Israels behov for en sikkerhedsmur – eller rettere sagt et sikkerhedshegn – i forsøget på at holde terroristerne fra livet. Hvad er egentlig forskellen?
Hvordan kan det være, at vi danskere og europæere, ja alle tænkende mennesker i denne verden, finder det helt naturligt at beskytte sig selv og vore lande i mod terror, mens vi fordømme israelerne for at gøre det samme. Jeg fatter det ikke. For sagen er jo, at dersom Israel intet sikkerhedshegn har, vil hele landet igen befinde sig i den samme udsatte situation, som det nu udbombede hotel i Bagdad var i – nemlig, at det vil ”ligge fuldstændig åbent og ubeskyttet”! En drøm for terrorister.
Europa stod stille i to minutter i respekt for ofrene for terrorbomberne i Madrid. 200 døde og mange sårede. Vi føler med dem, og samtidig griber angsten os. For hvornår sker det hos os?
I Israel er der ved terroraktioner de sidste 3 års tid dræbt mere end 900 mennesker og yderligere er mere end 6.000 mennesker blevet kvæstede, heraf er mange lemlæstede for livet!
Men det har ikke fået Europa til at stå stille i et eneste sekund i sympati med israelerne. Hvordan kan det være?

Greta Axelsen
Voldumvej 150
Rødovre