– Tv-porno bør forbydes

Tv-nævn i København vil begrænse pornoen på lokal-tv stationen Kanal København. KKR-TV på samme kanal udfordrer politikere til helt at forbyde porno på tvLokal-tv stationen Kanal København har længere irriteret seere med anstændig moral ved at sende daglige pornoudsendelser. Porno er lovligt i Danmark, men nu vil det lokale tv-nævn behandle et udspil om at stoppe pornoen på kanalen.Det er virksomheden Sex-TV der har lejet sig ind på Kanal København om natten og sendt „hardcore“ porno i en uendelighed på den lokale tv-kanal. Tv-stationen sender porno alle hverdage fra klokken 1 og i weekenderne allerede fra midnat.
Men nu vil Sekretariatet for det Fælles tv-nævn i Storkøbenhavn måske helt stryge pornoen fra sendefladen, skriver Berlingske Tidende. Det får i så fald virkning fra 2006, hvor Kanal København skal have fornyet deres sendetilladelse. Tv-nævnet skal behandle sagen i et udspil til efteråret:
– Det kan ikke udelukkes, at pornoen ikke længere bliver vist på kanalen, udtaler kontorchef Birgitte Rasmussen.

Hvor er ansvarlige politikere, spørger René Ottesen, tv-direktør for det kristne KKR/TV på samme kanal
Kommerciel tv betød dårlig kvalitet

For 4-5 år siden blev lokal-tv for alvor præget af de kommercielle tv-stationer. Fra politisk hold havde man sikkert et ønske om, at det ville tilfører tilføre den idébaserede tv kanal en ny kvalitet. Men det modsatte er sket.
– I stedet for at lade sig udfordre af den moral og de kvalitetskrav en købmand normalt ville tiltrække kunder med, så har de handlende på Kanal København skudt en billig genvej ved at promovere hardcore porno, som reklamebanner, udtaler direktør for den kristne kanal KKR-TV, René Ottesen.
Kanal København mere end fordoblede sine seertal i perioden fra marts til december 2003, viser en undersøgelse, som Gallup TV-meter har foretaget. Ifølge Kanal København er det programmerne „Private Night“ og „Erotica“, der har trukket seerne til.
KKR/TV lejer sig ind på samme frekvens som Kanal København:
– Det er fuldstændig uhørt, at pornoen skal promoveres i det offentlige rum og så i  en medieramme som havde helt andre intentioner, da man for snart 20 år siden åbnede op for lokal radio og tv i Danmark, siger René Ottesen.

Kulturminister Brian Mikkelsen vil ikke forbyde porno på tv. Det er op til lokale tv-nævn, siger han.
Porno er lovligt

Et tidligere Tv-nævn har siden 2000 forsøgt at stoppe pornoudsendelser på lokal-tv, men uden resultat. Det skyldes at porno på tv er lovligt i Danmark.
Kort før påske spurgte Bodil Kornbek (KD) kulturminister Brian Mikkelsen (K) om, hvorfor det i Århus er forbudt at sende porno på lokal-tv, mens det åbenbart er tilladt i København. Hertil svarede kulturministeren, at det er lovligt at sende porno på TV i Danmark, når blot det sker efter midnat. Det er op til lokale TV-nævn om de vil stille porno-forbud som betingelse for sendetilladelse.
– Det kan virkelig undre, at kulturministerens mener at en „mustcarry“ TV kanal overhovedet skal misbruges til destruktivt og nedgørende programvirksomhed, kommenterer René Ottesen. – Det ville være befriende, hvis der var en eller to ansvarlige politikere, som turde trække nogle klare og tydelige linier op omkring hardcore porno og andre programtyper, som har destruktiv karakter.

Porno smitter af på seriøs tv

Og han får følgeskab af et medlem af tv-nævnet i København, Thyge Enevoldsen (Enh.), der klart ønsker pornoen fjernet fra Kanal København:
– Pornoen giver kanalen et dårligt ry, og det er synd for de mange græsrodsorganisationer, der laver godt lokal-tv på kanalen. Så vi skal fjerne pornoen helt fra kanalen og skabe mere plads til organisationer, der ikke har kunnet få sendetid på kanalen, fordi pornoen fylder hele natten ud, siger han til Berlingske Tidende.
Københavns kulturborgmester Martin Geertsen (V), som også er formand for det lokale tv-nævn, går dog ikke ind for helt at stoppe pornoen. Han vil blot stramme porno-politikken.