‘Mission’ går konkurs

Efter at have holdt 10 missionskonferencer for 50.000 unge på næsten 30 år er organisationen „The European Missionary Association“, TEMA, gået konkurs.Den sidste konference, der blev holdt i Tyskland i dagene omkring nytår, gav et underskud på 250.000 Euro. Underskuddet skyldtes både dyrere teknisk udstyr, færre tyske deltagere og færre gaveindtægter end forventet. I alt deltog 6.000 unge fra 50 lande i „Mission 2003“, der altså blev den sidste konference af slagsen.
Europæisk Evangelisk Alliance og The European Evangelical Missionary Alliance har lovet at videreføre visionen om at mobilisere Europas unge til mission.

6.000 unge deltog i Mission 2003, der blev den sidste konference i TEMA regi. Foto: KPK