Lovsang i Oslo Spektrum

I Norge er forberedelserne allerede godt i gang til en mega lovsangsaften i Oslo Spektrum nytårsdag.Lovsangslederen Per Søetorp, der står bag det fælleskirkelige arrangement, siger, at han ønsker, det skal være en aften, hvor Guds storhed både skal demonstreres og proklameres.
– På samme måde, som kvinden i Bibelen ødslede en hel krukke med olie på at salve Jesu fødder, sådan skal vi ødsle vores lovsang på Jesus, siger Per Søetorp, der har samlet flere kendte norske lovsangsledere til begivenheden, bl.a. Jan Honningdal og Bjørn Aslaksen.
Arrangørerne har foreløbig budgetteret med 3 – 4.000 tilskuere i Oslo Spektrum, der kan rumme 5.000.