Luthersk Mission skifter ud i økonomiafdelingen

1. august blev der rokeret rundt på de ledende funktioner i Luthersk Missionsforeningens sekretariat i Hillerød.
Efter 15 år med titel af bogholder kan 40-årige Per Sode-Larsen nu kalde sig økonomichef med ansvar for budgetter og regnskaber, der årligt beløber sig til mere end 17 mill. kr.
Samtidig tiltræder Hakon Christensen, 39 år, en nyoprettet stilling som administrations- og personalechef. Han har tidligere været landsungdomssekretær og siden 2002 forlagsleder på LogosMedia. I sine nye funktioner skal Hakon Christensen bl.a. holde kontakt til foreningens ansatte og bidragsydere.
De to afløser forretningsfører og hovedkasserer Christian Lund, der efter 23 år på posten har valgt at gå på efterløn.
– ole