Verdens største Alpha-middag

I mandags begyndte en kristen kampagne kaldet Just10 South London. I løbet af 10 aftener vil evangelisten J. John pakke hver af de 10 bud ud og iklæde budene en nutidig tolkning, som udfordrer både troende og ikke-troende.

175 kirker fra 20 forskellige kirkeretninger står bag kampagnen, og de vil tilbyde Alphakurser i kølvandet på møderækken (Alpha-kurset er et introkursus til kristentroen, red.).
Arrangørerne har lejet et telt med 10.000 siddepladser, og de 10 aftener vil blive afsluttet med, hvad man kalder verdens største Alpha-middag lørdag den 25. september. Hele begivenheden kaldes det største fælleskirkelige arrangement nogensinde i Storbritannien.
– jeli