Hjælp til bøn i lønkammeret

Alle kristne kender til åndelige tørkeperioder, hvor også bønnen synes at tørre ud. I sådanne perioder kommer ens egne frie bønner til kort, og man kan have brug for at lægge sig ind i andres ord. Men også når man er inde i en åndelig mere lys perioder, kan man savne ord til i bøn at udtrykke det, der bor i ens hjerte af taknemlighed og kærlighed til Gud. Her har kirken gennem snart 2.000 år haft en bønskraftkilde i tidebønnen, der både er med til at strukturere dagen ved at inddele den i bønnetider og samtidig øser af Bibelens og traditionens rige bønner – i særlig høj grad som vi finder dem i Salmernes Bog.

Steen Løvgreen har med sin lille smukke bog ’Tidebønner i lønkammeret’ givet en indføring i tidebønnernes betydning og brug og har derudover skabt en lettilgængelig en-uges tidebog med fire af de i alt syv daglige tidebønner til hver dag i ugen. Man kan se, at han har ladet sig inspirere af den traditionelle tidebog, som er kendt fra klostrene side i kristendommens første århundreder. Tidebønnerne har imidlertid, som han fortæller, fra begyndelsen primært været tænkt som fællesbønner.

Da tanken om at mødes i kirken med andre troende flere gange om dagen ikke er en mulighed for den almindelige kristne i dag, har Løvgreen sammensat bønner, der først og fremmest er for den enkelte i lønkammeret, men som han også skriver, er denne lønkammertidebøn ikke en ”alenebøn”, men skal bedes i bevidstheden om, at kristne over hele verden, til alle tider og på alle tidspunkter har bedt og beder sammen med hele kirken.

I den indledende introduktion bruger forfatteren forholdsvis meget tid på at understrege Salmernes Bogs centrale placering i tidebønnen. Den traditionelle tidebog er da også først og fremmest en samling af bønner fra Salmernes Bog suppleret af en hymne, visse gentagne lovsange fra Det Nye Testamente (Marias lovsang, Zakarias lovsang og Simeons lovsang) og bønner. Derfor kan det undre, at foreliggende tidebog til lønkammeret forholdsmæssigt levner meget mindre plads til Salmernes Bogs bønner.

Faktisk er der kun levnet plads til en enkelt af disse salmer i den ene af dagens fire tidebønner. Det, synes jeg, er en klar svaghed ved bogen. Det, at bønnerne i henholdsvis laudes (morgenbøn), sekst (middagsbøn), vesper (aftenbøn) og completoriet (bøn før natten) er de samme hver af ugens dage, kan være en styrke, da man efterhånden lærer dem udenad; men er samtidig med til at gøre dagens bønner snævrere, end hvis der var større alsidighed her – noget, som han ellers netop mener, at tidebønnerne til forskel fra den frie bøn skulle forhindre.

Alt i alt er bogen dog en rigtig god ”begynderbog” for folk, der gerne vil lære at bede tidebøn, men som synes, det kan være lidt kompliceret af komme i gang med. Den er også god for den travle kristne, der ikke har mulighed for at afsætte tid til at bede flere af salmerne fra Salmernes Bog ved hver tidebøn. Dertil kommer, at bønnernes opbygning i bogen kombinerer flere områder fra kirkens tradition så som meditation, Lectio Divina, indre bøn og så altså tidebønnen.

Dermed kan bogen blive indgangsporten til at opdage kirkens rige bønstradition og måske lede videre til disse traditioner i deres oprindelige form.

Steen Løvgreen: ’Tidebønner i lønkammeret’
86 sider. 179,95 kr.
Wadskjær Forlag