Refleksioner om processen fra bispeembede til pensionist

En biskop emeritus over Aarhus Stift indvier læserne i, hvordan det opleves at forlade en arbejdsplads, et kald og en tilværelse til fordel for en ny og anderledes begyndelse.

En dagbog viser processen frem til afsked og eftertanke. Det er smukt og poetisk beskrevet med citater fra digte, salmer og bibelvers, der underbygger stemning og tanker om afsked og om selve bispeembedet, hvad det har krævet, og hvordan det måske stiller nye krav fremover. Men det er også om en erkendelse af, hvor meget embedet har fyldt og tynget, så dermed er det også en lettelse at give slip, at blive ”udfaset”! Samtidig lader det forstå, at der har været både glæder og sorger i kaldet og embedet, og nu går vejen frem til nye kald og opgaver omend i mindre omfang.

Wigh-Poulsen, cand.theol. ph.d. på en afhandling om Jakob Knudsen, har udover bispeembedet været akademileder i Grundtvigs Forum, domprovst i Odense og kongelig konfessionarius. Af tidligere udgivelser er bl.a. Paulus’ Brev til Romerne i serien Bibelen læst af… (2023).

Fra travlhed til ny tid

Wigh-Poulsen lader ane en vis vemod og ængstelse for kedsomhed, tomhed og ”pensionist-tristesse” og reflekterer over dette – også om at undgå at glide længere ned i ”det digitale dynd”! Han bruger flere gange ordet dulre, iflg. ordnet metaforisk for ”at lade det gå, som det bedst kan”, lidt som at dalre. Alt imens han rydder op og erkender det nødvendige i perspektivskifte samt det vigtige i at holde balancen mellem person og embede.

Og når frem til en salme, der passer til situationen: ’Alle har sit, stort eller lidt, Himlen alene er sorgen kvit’ (DDS 46), i erkendelse af, at en salme er en god måde at begynde morgenerne på!

Bispeembedets vilkår

Et afsnit, Århussagerne, handler om medieorkanen i sommeren 2023, hvor nu alene tankerne om et journalist opkald kan være som at ”linde døren ind til et mørkt og muggent kælderrum, hvor meget grimt bor”, og om det at være forpligtet til at træffe beslutninger på embedets vegne, som tjener en større sammenhæng og uundgåeligt kan vække vrede. Og at ”den polemiske parathed kan hurtigt iklæde sig vældige gevandter” (s. 39), og reflekterer videre over det.

Han gør sig også tanker om selve embedets vilkår og foreslår: ”en gennemlysning af bispeembedet, dets historik og dets beføjelser og placering i Folkekirkens virkelighed!” (s. 43). I afsnittet ’Forventningernes urolige farvande’ skriver Wigh-Poulsen, at der måske er et ”voksende strukturelt mismatch mellem embedets historisk betingede selvforståelse og et samfund og en tid, hvor opbrud og forandring accelerer”.

Et efterskrift giver ”gode råd fra en pensionist under oplæring”. Til slut en prædiken holdt ved festgudstjenesten for tronskiftet januar 2024 – værd at læse for alle, som er kaldet på den ene eller anden måde!

Henrik Wigh-Poulsen: I slutningen er begyndelse – Dagbog fra en afsked
112 sider. 180 kr.
Forlag: Eksistensen