Missionærer tager endnu en tørn på Madagaskar

Missionærparret Ruth og Poul Sloth Petersen er klar til endnu engang at rejse til Madagaskar for Danmission.
Her kom de til første gang i 1999, men har siden også arbejdet i Tanzania og Bangladesh.
Ruth Sloth Petersen underviser de lokale i ernæring og hygiejne i en fattig landsby uden for hovedstaden Antananarivo.
Især er hun med i kvindearbejdet og var i foråret med til at stifte en andelsforening, som forhåbentlig kan give kvinderne en indtægtskilde. Poul Sloth Petersen er leder af kirkens landskontor for landbrug. Her tager han sig af alt fra at holde seminarer til at opsætte biogasanlæg på kirkens landbrugsskoler og i husholdninger.
Parret genudsendes fra Gjellerup Kirke ved Herning den 28. november.
– ole