Genbrugssalg i Aabenraa bliver til katastrofehjælp

Frikirken i Aabenraa vil også støtte hjælpearbejdet blandt flodbølgeofre.

Genbrugsmedarbejderne i Aabenraa sender overskuddet til ofrene i Thailand

I søndags samlede man ind til formålet ved gudstjenesten, og desuden har kirken besluttet, at hele omsætningen i Genbrugsbutikken på Haderslevvej 6 i uge 1 og 2 skal gå ubeskåret til hjælp i de katastroferamte områder.
– Samtidig vil vi opfordre alle til at støtte de landsdækkende indsamlinger, siger kirkens præst, Erik Andersen.
– Det er en fryd at se den vilje til at hjælpe, som danskerne har afsløret i de seneste dage. Som kristne skal vi elske vores næste uanset sprog, hudfarve eller religion, og reaktionen på denne ufattelige katastrofe viser, at viljen til at hjælpe stadig sidder i dybt i os, mener han.
Det beløb, som blev indsamlet ved frikirkens gudstjeneste i søndags, plus hele omsætningen i Genbrugsbutikken i denne og næste uge bliver sendt til hjælpearbejdet i det sydlige Thailand, hvor Missionsforbundet har kontakt med lokale kristne, som vil sørge for, at hjælpen bliver sat ind, hvor den effektivt kan gavne flest muligt.
Henri.