Gratis DVD til danske præster

Pastor John Osteen

Rhema Forlaget i Horsens har netop udgivet en del undervisning af pastor John Osteen, USA, på dvd. Serierne er på engelsk. Den mest omfattende er en dobbelt-dvd, The Holy Spirit, som varer fire timer og 40 minutter.
Denne titel tilbyder Rhema Forlaget til alle præster, pastorer og menighedsforstandere uden beregning. Forlaget betaler endda forsendelsesomkostningerne.
I 1954 stiftede John Osteen og hans kone, Dodie, Lakewood Church i en ladebygning i et fattigt område udenfor Houston. I dag er det den største menighed i USA. John og Dodie Osteen har gennem helhjertet tjeneste haft indflydelse på den åndelige udvikling i store dele af verden. Tusinder af pastorer, evangelister og kirkeledere har anerkendt John Osteen som deres pastor.
Pastor John Osteen døde i 1999, hvorefter sønnen Joel Osteen overtog ledelsen af Lakewood Church, som er vokset i antal og åndelig styrke. Netop nu anses Lakewood Church for den største og hurtigst voksende kirke i USA. Man er nu ved at lægge sidste hånd på et nyt kirkecenter, som har plads til 20.000 personer. I den tidligere kirkebygning var der 7.800 siddepladser.
– jeli