Pioner takker af efter 29 år

AALBORG – Den nystiftede valgmenighed Markusfællesskabet tog i søndags afsked med den karismatiske præst Bent Døssing Hansen, som i 29 år har været Markusfællesskabets præst.
Bent Døssing Hansen var blandt pionererne inden for den karismatiske fornyelse i folkekirken. Han har gjort sig bemærket som en aktiv debatør og skribent. Og i midten af 1990’erne var han ophavet til, at hans egen biskop Søren Lodberg Hvad inkasserede en næse fra ombudsmanden for sin håndtering af sagen mod Snedstedpræsten Bent Feldbæk-Nielsen.
Markusfællesskabet var indtil for nylig en almindelig folkekirkemenighed, men da man længe har vidst, at Døssing Hansen ville gå på pension, valgte menigheden i efteråret at stifte en valgmenighed for at sikre sig at kunne vælge en præst med samme observans som Døssing Hansen. Den nye præst hedder Ulrik Flinta, og hun begyndte i tjenesten den 1. januar.
– ole