Stabil søgning til Evangelist “Powerskole”

HILLERØD – Mandag den 31. januar starter Evangelists Powerskole et nyt tre måneders kursus for alle, som ønsker at forstå deres kristne kald og finde ind i Guds bestemmelse for deres liv.

Christian Hedegaard

Skolen bygger på tre såkaldte K’er – Kundskab, Karakter og Kraft – og undervisningen på skolen byder i foråret blandt andet på emner som „Kristus-identitet“, „Din mund er en tryllestav“, „Når krisen kradser“ og „Kunsten at tjene“.
Skolens lærerstab udgøres af skoleleder Bruno Knutzen og hans hustru Rakel, Christian og Karen Hedegaard, Lena Løbner og Camilla Holstein. Som gæstelærere på forårskurset taler blandt andre den i Mariager bosiddende australier Scott Wilson, frikirkepræst Philip Dupont samt flere udenlandske præster som for eksempel Josephine Mukamazimpaka fra Rwanda og Harold Eatmond fra Minnesota, USA.
Powerskolen havde sit første kursus i august 2004 med knap 40 elever – og med de aktuelle tilmeldinger ser det ud som om, at der kommer lige så mange på forårskurset.
– jeli