Gratis på bibelskole

BØRKOP – Det er ikke økonomien, der skal afholde unge fra et ophold på bibelskole. Godt nok er det kun for en enkelt weekend, men til gengæld er det helt gratis, når Børkop Højskole, Indre Missions Bibelskole, fra den 4.-6. februar inviterer alle interesserede til Gratis Weekend på højskolen.
I løbet af weekenden er det forkyndelse, undervisning, lovsang, underholding og frit samvær. Og så er der naturligvis mulighed for at afprøve måltiderne fra højskolens køkken, inden man beslutter sig for at tilmelde sig et af skolens længere kurser.
Både lærere og nuværende elever medvirker hele weekenden.
– ole