Færøsk nej til vielsesritual

FÆRØERNE – Biskoppen i Torshavn Hans Jacob Joensen melder sig i det færøske blad Trubodin på nej-siden i debatten om kirkelig velsignelse af
homoseksuelle par.
– Jeg har sagt det før, at jeg hverken er for velsignelse eller ægteskab for homoseksulle, og min mening er uforandret, siger Hans Jacob Joensen.
Han var ikke til stede, da punktet blev
diskuteret, på bispemødet, hvor seks danske biskopper besluttede at indføre et vejledende ritual. På Færøerne kan homoseksuelle ikke indgå registreret partnerskab, og derfor mener
han ikke, at biskoppernes skridt vil påvirke den færøske kirke.
– Hvis loven om registreret partnerskab var gældende her, ville situationen være anderledes. De homoseksuelle lægger et stort tryk på deres sag og vil gerne have, at deres partnerskab skal være på lige fod med et ægteskab mellem en mand
og en kvinde. Men det er ikke kirkens opgave. Det ville være meget klogere at bruge kræfterne på noget andet, som er mere nødvendigt for kirken, siger Joensen.
– ole