Russiske muslimer vælger at blive kristne

TATARSTAN – I den russiske republik Tatarstan udtrykker de muslimske ledere bekymring for udviklingen, hvor muslimer i stort tal bliver kristne.På et møde for nylig udtalte formanden for det russiske mufti-råd, Sheik Ravil Gajnutdin, sig om, hvad han kalder et tegn på et fald i Tatarstans åndelige niveau.
– Tatarer gifter sig med russere og derefter døber de deres børn, sagde Gajnutdin ifølge nyhedstjenesten portal-credo.ru
Ifølge russiske statistikker bliver de fleste børn af blandede ægteskaber mellem kristne og muslimer i dag kristne. Op imod to millioner mennesker fra muslimske kulturer – fortrinsvis tatarer, basjkirere og kazakere – har konverteret til kristendommen i såvel dens ortodokse som dens forskellige protestantiske retninger.
-mbc