Dyrefoder og legetøj vigtigere end de fattige!

Lyder overskriften provokerende? Godt! Det var også meningen.Mange danskere brokker sig ofte over, at pengene ikke slår til – og for nogle er det også svært, rigtigt svært.

Men de fleste danskere har det godt og kan hver uge fylde indkøbsvognene med masser af varer, også luksusvarer. Rødt kød og rødvin er for mange et must. Hvad er i øvrigt et dansk hjem uden en Weber-grill og diverse tilbehør? Nej vel?
I det samme supermarked kan man også finde en giganthylde med alverdens foder og slik til hunde, katte og burfugle. Opfindsomheden kender ingen grænser, når vi skal forkæle kæledyrene.

Ikke et ondt ord om kæledyr. Heller ikke om vigtigheden af at passe godt på sine kæledyr, tværtimod.

Men når man går gennem et dansk supermarked og skeler ned i indkøbsvognene, er det svært at forstå, at så mange er utilfredse og ikke synes, de kan få pengene til at slå til. De samme mennesker har hus og bil(er) og tager mindst én gang om året på en udenlandsrejse, helst to.
Da jeg forleden standsede ved „dyrereolen“ i mit supermarked, faldt jeg i staver og for min indre skærm så jeg sultende børn i Afrika, forældreløse, AIDS-ramte børn i Afrika, tsunamiens ofre i Asien og fattige, sultne katastrofeofre i New Orleans – og jeg græd indvendig.
I overflodssamfundet Danmark har regeringen valgt at skære ned på u-landsbistanden og nu også på oplysningen omkring u-landsbistanden. I videnssamfundet må vi ikke vide, hvad u-landsmidlerne går til, så nu skal der skæres 32 millioner kroner væk på folkeoplysningen ved u-landsområdet. Pengene skal i stedet gå direkte til de fattige. Vi har jo ikke brug for viden og oplysning om de projekter, Danmark støtter. Vel?

Jamen, hvad er det, overflodssamfundet har gjort ved os? Er vi blevet følelses-kolde egoister, for hvem en ny flot bil, dyre ferierejser og ekstravagant mad er vigtigere end den næstekærlighed, Jesus formaner os til at leve ud i hverdagen?

Jeg spørger bare!